Gyldendals Seniorredaktør, Janne Breinholt Bak:

 

Lene Pels "har skrevet sammenhænge frem mellem de to forskellige mænds individuelle historie. Det er imponerende.

Historien om de to unge mænd Jonah og Batal og deres forsøg på at opnå drømme eller bare finde fodfæste i livet er på mange måder aktuel og vedkommende.

Hun beskriver problematikker i forhold til integration og tolerance, som vi i den vestlige verden må forholde os til.

Der slås med andre ord store eksistentielle brød op, og de overordnede temaer og eksistentialer skrives frem af Jonah, der er en meget reflekteret og følsom fortæller, der forholder sig til sin placering i forhold til andre mennesker og i forhold til verden som sådan. Ud over de etniske og integrationsmæssige temaer, som Jonah præsenterer, er de personlige anliggender genkendelige for en del unge".

 

 

 

MARIA SØBY- UNG BLOGGER:

 

Det er virkelig en interessant bog , som sætter tankerne i gang. Jeg blev meget overrasket over den. Og det var en af de bøger der virkelig rørte mig. Den sætter fokus på hvordan det er at være et helt normalt menneske ligesom alle andre og alligevel være anderledes. Den er utroligt velskrevet og udstråler en vilje om at fortælle et virkelig stærkt budskab. Da jeg så forsiden første gang havde jeg en fornærmelse af at det var en bog der stod stærkt og den har bestemt ikke skuffet.